Flotte herresko midt i København

Herrernes Magasin er ikke bare jakkesætsspecialister, vi har også en skoafdeling med sko fra Paul Smith, Raparo og Loake. 

Det er klart, at et jakkesæt ikke er komplet uden det rigtige tilbehør, herunder selvfølgelig sko. Derfor har vi igennem de seneste år, fået udarbejdet et bredt og varieret udvalg i herresko. 

Du finder de modeller indenfor mærkerne Paul Smith, Raparo og Loake, som vi synes er de flotteste / mest extravagante / mest stilede / modigste. Vi håndplukker vores sko, og vælger kun de bedste af de nye kollektioner, hvilket sikrer at der er en rød tråd i udvalget, men også stor variation og spænding. Udover de pæne og stilede skolinjer som vi alle kender, kan du også finde lidt sneakers og støvler.

Det er farligt at garantere noget i denne verden, men vi tør næsten godt garantere, at du ikke finder et udvalg som det vi har, andre steder. Så kig forbi Nørregade 20, og tag et kig på herlighederne.

Sko og bælter

Farveregler

Uha! Husk nu, at der er visse regler for farvekombinationer i sko og bælter. 

Sort & Sort

Sorte sko SKAL have sorte bælter

undtagelse: hvidt bælte og reptilbælter med sorthvide tegninger 

 

Brun & brun 

Brune sko skal IKKE have sorte bælter - ellers kan stort set alt andet bruges

Sommertid og festtider byder på fx flettede bælter i prangende farver, og disse farver er mest cool med brune sko/støvler eller selvfølgelig cool sneakers.

Vær ikke bange for hvilken nuance af brun & brun du matcher.

 

Bordeaux, blå og andre farver

Der er jo fede farver som Bordeaux og fx blå sko på markedet. Ganske vist ikke mange, men absolut friske farver i danskerens ofte meget sorte sko-garderobe. 

Disse farver er gode i kombination med dine brune og farvede bælter. Matchende bælter i blå og bordeaux er nemlig ikke altid lige til at opdrive. De findes og det kan betale sig at lede efter dem. Vi har naturligvis lidt i det bordeaux og mørkeblå, men desværre ikke blå sko.. endnu - ihvert fald!

God fornøjelse